Der er rød saft i høje kander, tv’et i fællesrummet kører i båndsløjfe med nyheder, men ellers er der stille ved bordene, hvor mange beboere sidder med let lukkede øjne og døser. Sosu-hjælperne bevæger sig roligt rundt mellem plejehjemmets værelser og overleverer information til hinanden.
Vi er på plejecentret Bernadottegården i Roskilde, som er et ud af tre centre i Roskilde Kommune, der tester app’en Kintella, som skal styrke samarbejdet mellem pårørende og personale.
På et lille kontor med indgang fra fællesrummet står centersygeplejerske Marie-Louise Rosenkvist Koch ved sit hævede skrivebord og kigger på computeren, hvor hun har overblik over både hverdagen på plejecentret.
Til at kommunikere med de pårørende bruger hun appen Kintella, som hun kan styre fra computeren og dermed sende besked ud til både enkelte, men også alle pårørende samlet. Ganske som sosu-assistenterne og centrets aktivitetsmedarbejdere kan fra deres tablets.
”Vi har for nyligt lagt op, at der er kommet nye takster for betaling herude, og det ser de pårørende lidt på samme måde som newsfeedet på Facebook. Så kan man interagere, like og kommentere det, hvis man synes,” forklarer Marie-Louise Rosenkvist Koch.
Hun er ansvarlig for at implementere app’en på Bernadottegården – og har ud over sin sygeplejerskeuddannelse også læst en kandidat i sundhedsfremme, sundhedsstrategier og arbejdslivsstudier på RUC.
”Det har altid været min interesse, hvordan vi kan få et mere helhedsorienteret blik på sundhed, og hvordan kan vi lette nogle procedurer og arbejdsgange. Selvfølgelig er der ikke nogen, der IKKE dør af, af vi bruger Kintella, eller at de får en robotstøvsuger, som jo i princippet også er en slags velfærdsteknologi, men alt det der kan lette vores liv og gøre borgerne mere selvhjulpne og øge livskvaliteten, er spændende,” siger hun.
Aktiviteter og nye medarbejdere
Appen Kintella blev skabt på baggrund af stifternes egne oplevelser som pårørende til plejekrævende borgere, hvor koordinering og praktiske spørgsmål tog tid, som kunne være brugt på borgerne. Og der var også et ønske om at kunne følge bedre med i aktiviteterne for de ældre familiemedlemmer.
På Bernadottegården bliver appen da også blandt andet brugt som en opslagstavle til pårørende.
Mange beboere har en demenssygdom og kan derfor ikke selv fortælle om centrets aktiviteter. Kalenderen og aktivitetsskemaet i appen viser de pårørende, at der faktisk er både banko og påskefrokost på programmet.
”Mange beboere glemmer hurtigt, hvad de har lavet, og selv om nogle pårørende synes, det er irriterende at skulle orientere sig flere steder, er der også rigtig mange, der er glade for at vide, hvilke aktiviteter, der foregår herude,” siger Marie-Louise Rosenkvist Koch.
Centrets månedsblad bliver normalt printet til beboere, men kan nu sendes ud via appen, så de pårørende kan følge med i programmet og menuen for næste måned.
”Vi kan også præsentere nye medarbejdere og informere om fratrædelser – vi oplever jo stor udskiftning i personalegrupperne på plejecentrene, så det skaber noget tryghed for de pårørende at vide, hvem der er her – og måske kan man også lægge billeder ud af de nye, hvis de er friske på det,” siger Marie-Louise Rosenkvist Koch.
Indimellem bliver der også sendt personlige og direkte beskeder i appens ”opgave-funktion”, hvis f.eks. en borger mangler bukser, eller der skal tages mål til støttestrømper.
”Så kan personalet se, hvem der ”har taget” opgaven, i stedet for at skulle følge op flere gange,” siger Marie-Louise Rosenkvist Koch.
Beboernes livshistorier
Som altid med ny teknologi kræver det en tilvænning – i dette tilfælde især for personalet, fortæller Marie-Louise Rosenkvist Koch.
”Vi er meget analoge på det her plejecenter. Rigtig meget kører i Majland-kalendere stadigvæk, og det vil vi gerne væk fra. Men det er en proces – og noget med, at ”sådan har vi altid gjort”. Så der er også noget pædagogisk i at få formidlet, hvorfor vi prøver noget nyt. Bare fordi ting fungerer fint, kan der jo stadig være potentiale for forbedring,” siger hun.
Marie-Louise Rosenkvist Koch understreger, at hun godt forstår, at tiden for plejepersonalet kan være knap til at sætte sig ind i nye ting. Og for en del af de ansatte kan det også være en udfordring at skulle håndtere det danske sprog i en app, som tilmed er yderligere et supplement til de andre elektroniske systemer, personalet i forvejen skal bruge til registrering og dokumentation.
”De nye velfærdsteknologier kan jo helt klart være et værktøj til at lette arbejdet, øge livskvaliteten og andre positive ting, men det kræver også, at man sætter sig ind i det. Det vil altid være en afvejning af, om man skal bruge fem minutter på at lave et opslag eller fem minutter på et eller andet ”ude på gulvet”. Der har været lidt modstand mod at bruge det, og det kan jeg jo godt se, for det kan hurtigt blive til en ekstra arbejdsopgave. I virkeligheden også for de pårørende.”
Til gengæld kan der være stor tilfredsstillelse og glæde for de pårørende at bruge funktionen ”beboerlivshistorie. Her kan man skrive beboerens livshistorie, præferencer og interesser og fortælle om et langt og aktivt liv, før et plejecenter kom på tale.
Livshistorien konverteres automatisk til det elektroniske omsorgssystem, som personalet bruger i dagligdagen.
”Tidligere ville nye indflyttere og deres pårørende få udleveret et langt stykke papir, hvor de kunne skrive livshistorie i hånden, hvorefter personalet så skulle skrive det ind i systemet – ”kan hun lide klassisk musik og vil helst have en bestemt type strømper på osv.”. Det er meget lettere nu, og den slags information giver stor værdi til vores arbejde.”
Marie-Louise Rosenkvist Koch har efter interviewet fået et andet arbejde.
Er du nysgerrig på, hvordan du kan skabe din egen akademiske stilling. Så ser mere her.
(Artiklen er skrevet af journalist Dorte Mosbæk)