Gratis medlemskab af DSA til studerende
Alle studerende under 30 år, der har haft bare en times arbejde inden for sundhedsområdet eller andet studierelevant job, kan gratis blive medlem i DSA.
Fordelen ved et medlemskab er meget kontant
Studerende, der er meldt ind senest et år før, de er færdiguddannede, har:
- Ret til dagpenge allerede fra det tidspunkt, hvor de har bestået deres sidste eksamen og er afmeldt studieordningen. Alternativt går der en måned, før man er berettiget til dagpenge
- Mulighed for at holde ferie med feriedagpenge i det ferieår, hvor uddannelsen slutter og i det næste ferieår
- Ret til at benytte DSA tilbud og services – herunder DSAjobsøger, hvor man kan oprette en jobagent og få job direkte i sin mailboks
Medlem af anden a-kasse
Alle studerende, der er i gang med en sundhedsfaglig professionsuddannelse, er velkomne i DSA – også dem, der er medlem i en anden a-kasse. For at blive overflyttet skal man have arbejdet i mindst fem uger med en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 10 timer inden for det sundhedsfaglige område. Studiejob tæller også.
For at blive overflyttet melder man sig bare ind i DSA, så klarer vi resten.
Hjælp os med at sprede det gode budskab
Ikke alle studerende kender til de nye muligheder, så derfor kan du hjælpe os ved at fortælle det videre, hvis du kender en, der studerer. DSA kommer i forvejen ud på uddannelsesinstitutionerne i 7. semester og fortæller om a-kassen og fordele ved et medlemskab, men vi skal have fat i de studerende tidligere endnu. Allerede på 5. semester skal de melde sig ind for at få kontante fordele af det gratis studiemedlemskab. De studerende skal desuden være under 30 år og have været medlem i mindst et år, når uddannelsen afsluttes, for at få det fulde udbytte.
Vi er ved at alliere os med de forskellige studenterorganisationer, der kan hjælpe med at fortælle om den nye ordning, ligesom de faglige organisationer gør. Men for at nå helt ud, må du også meget gerne hjælpe os.
Læs mere om det gratis medlemskab af DSA