Brugerne finder vej til dsa.dk
Et nyt hjemmesidedesign og en ny webadresse har fået flere brugere til at finde DSAs hjemmeside, dsa.dk, som har været i luften siden 15. september.
Flere brugere har på telefon, mail og ved vores møder for nyuddannede tilkendegivet, at de synes godt om den nye hjemmeside. Vi har i forbindelse med lanceringen undersøgt, hvor vores brugere kommer fra, hvor mange der besøger siden, hvor længe de er på hjemmesiden, og hvad de kommer for at læse om.
Dobbelt op på besøg
Alene den første måned har næsten 18.000 brugere besøgt hjemmesiden - ca. 600 besøg om dagen - heraf er der 10.105 unikke besøgende. Det betyder næsten en fordobling af besøgende i forhold de foregående måneder.
Det er særligt om mandagen, at brugene kommer ind på dsa.dk og typisk mellem kl. 10-11 om formiddagen.
Næsten halvdelen af brugerne (48 %) finder frem til hjemmesiden ved at taste www.dsa.dk eller dsa.dk, mens godt hver fjerde(26 %) benytter Google. Andre brugere (12 %) kommer fra de faglige foreningers hjemmeside særligt dsr.dk.
Hvad klikker brugerne så på
Mange brugere kommer til DSA for at bruge vores digitale services. De fleste klikker sig videre fra forsiden til ”Log ind” og videre til ”Mit DSA”. En større gruppe besøger området under ”Medlemsservice” og læser fx om reglerne for dagpenge.
De besøgende læser i gennemsnit fem sider og bruger lidt mere end fem minutter i alt på hjemmesiden. Det er lige før, at vi kan overtage sloganet: ”Det tager kun fem minutter, men vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere”.
De brugere, som har tid til at blive lidt længere, kan fx holde sig ajour med nye job inden for sundhedssektoren med DSAjobsøger.
Prøv DSAjobsøger
Få DSA på din facebook profil
DSAs fanside De Hvide Sko har allerede mere end 200 fans. Bliv fan og hør om jobsøgning, indmeldelse i DSA, feriedagpenge og meget mere. Fansiden er målrettet studerende og nyuddannede, men er åben for alle.
Klik her og bliv fan
Modtag automatisk besked om nyt på dsa.dk
Er du interesseret i at følge den seneste udvikling i DSA, kan du tilmelde dig en særlig nyhedstjeneste RSS feed. Du får besked med det samme, når nyheder kommer på hjemmesiden, så med RSS kommer nyhederne til dig og ikke omvendt.
Du kan tilmelde dig her
Hvad er et RSS-feed
RSS-feeds bruges til at gøre det nemmere for brugere at følge med i strømmen af informationer på hjemmesider, der ofte bliver opdaterede. Det, brugeren modtager i sin RSS-læser, er en overskrift (eller et kort resumé), der er linket til websiden.