Find dine kompetencer og dig selv
Det er ikke altid let at beskrive, hvad man kan. Men der er mange fordele ved at kunne gøre det. Jobkonsulent Maj-Britt Riget giver dig et indblik i, hvordan du får overblik over dine kompetencer, og hvad du kan bruge det til.
”At være bevidst om sine kompetencer er vigtigt, når man skal have nyt job, mere i løn eller vurdere om man er på rette hylde,” forklarer Maj-Britt Riget, som er jobkonsulent i DSA og uddannet sygeplejerske.
Der er en lang række fordele ved at få overblik over, hvilket unikt sæt af kompetencer du har.
Få overblik over dine kompetencer, hvis du vil:
• videre i din faglige udvikling og søge nyt job
• vil gøre det synligt, hvad du kan ved en lønforhandling
• styrke din egen selvopfattelse med bevidsthed om dine kompetencer
• overveje, hvordan du finder mere arbejdsglæde i dit job
• tage dit arbejdsliv op til revision
Hvad kan jeg
Maj-Britt Riget oplever tit, at ledige medlemmer har vanskeligheder ved at beskrive deres kompetencer. Måske er uddannelsen blev afsluttet mange år tilbage, og kompetencerne er blevet en integreret del af personligheden, som derfor kan være svær at få øje på. Arbejdet med at blive bevidst om egne kompetencer giver større selvindsigt. For nyuddannede har uddannelsesinstitutionerne ikke en færdig pakke. De studerende har selv været med til at forme deres faglige og personlige udvikling gennem praktikophold, der er individuelt sammensatte. Det gør det vanskeligt at vurdere, hvilke kompetencer der kendetegner ens faglige profil og adskiller en fra andre ansøgere med samme uddannelse.
Med kompetencer menes at kunne dét, der er nødvendigt for at varetage sit arbejde på et højt kvalificeret niveau. Kompetence er måden, man bruger sine kvalifikationer på i praksis, altså evnen til at løse en opgave.
Faglige kompetencer er fx regnskab, at kunne analysere blodprøver, at kunne tage gode røntgenbilleder og observere patienter. Personlige kompetencer er fx at kunne overskue mange ting på en gang, at systematisere, eller være en teamplayer, der fungerer godt i en gruppe.
Ingen selvfølgeligheder
Maj-Britt Riget uddyber, hvilke tanker man skal væk fra for at komme nærmere sine kompetencer: ”Selv om man tager det for givet, at en fysioterapeut kan lave et træningsprogram, så er er det alligevel vigtigt at få forklaret denne komptence. Der er mange typer træningsprogrammer, og nogle vil være mere specialiserede. Kompetencerne er forskellige pga. den faglige og personlige udvikling, som du har gennemgået, siden du blev færdiguddannet.”
Hun tilføjer, at for nyuddannede er det især praktikophold, som medvirker til, at de faglige kompetencer udvikles. Dog har frivilligt og organisatorisk arbejde også den fordel, at den studerende får flere eller forbedret sine kompetencer.
Find dine kompetencer
1. Afsæt tid og tag det seriøst at få beskrevet dine kompetencer
2. Den første dag skriver du 20 kompetencer ned – både faglige og personlige
3. Næste dag skriver du 5 kompetencer ned, og det fortsætter du med den følgende uge
4. Afsæt en time når ugen gået, hvor du ser på de ca. 50 kompetencer, som du har noteret. Du grupperer dem, så de kompetencer, der har stor lighed, samles under en betegnelse fx Systematisk. Du kan prøve at koge det ned til ca. 10 kompetencer
5. Så prøver du at knytte små historier eller eksempler på fra dit liv. Derved får du underbygget dine kompetencer med erfaringer. Har man oplevet at løse en konflikt gennem samtale og mægling, kan det underbygge en kompetence i kommunikation. Kompetencen ”at kunne motivere andre” kan eksempelvis underbygges, hvis en terapeut har lavet særlige forløb, der krævede adfærdsændringer hos patienter, og det er lykkedes
6. Søger du job, kan du nu indarbejde dem i dine ansøgninger eller bruge dem ved forhandling af løn eller til at overveje, hvordan du evt. kan blive mere glad i dit arbejde