TRAVL JULETID OG UDBETALING FRA DSA

Juletiden er over os, og vi har travlt med at behandle alle indkomne sager.

Første prioritet har de sager, hvor der skal ske en udbetaling af dagpenge, efterløn mv. Tiden er knap i forhold til at få behandlet alle ydelseskort inden 29. december, og i kombination med et nyt sagsbehandlingsværktøj, kan det desværre medføre en længere behandlingstid for enkelte. I det omfang, at din sag eventuelt bliver forsinket, beklager vi meget, men håber på din forståelse.

Hvad kan du gøre

Den hurtigste og nemmeste vej til at få dine penge er ved at benytte de digitale blanketter og ydelseskort på Mit DSA. Til det skal du blot benytte en pinkode – og har du ikke allerede en pinkode, så kan du også få den her. Mangler du at sende lønsedler eller andre oplysninger ind til os, som skal bruges til færdigbehandling af din sag, så send det med posten.

Vi skal have dit ydelseskort gerne fra søndag 20. december og allersenest 28. december. Husk, at posten i juletiden kan være længere tid undervejs. Undgå dette ved at bruge Mit DSA.

PrintSend til