AKTIVERING MED EFFEKTFULDE RESULTATER
Kommentar af Grete Christensen, formand i DSA
En ny undersøgelse fra ugebrevet A4 om effekten af aktivering har i de seneste uger været igennem mediemøllen. Overskrifterne har lydt på, at ”aktivering ikke i sig selv virker”, og at ”aktivering kun virker, hvis der er elementer af tvang og kontrol – det vil sige risiko for at miste dagpengeretten”. Sandheden er en anden og meget mere nuanceret. Det viser resultater fra et fælles projekt mellem Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse (DSA) og Arbejdsmarkedsstyrelsen.
I 2008 deltog 214 ledige i projekt ”Ny arbejdskraft”, og 117 af dem fik undervejs arbejde på helt almindelige vilkår. Det er et rigtigt flot resultat, fordi deltagerne i projektet havde en række barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Det var med andre ord ikke ledige, der ’hurtigt vendes i døren’.
Værdifuld aktivering
De gode resultater er opnået gennem en meget målrettet indsats både fra den ledige, de involverede arbejdsgivere og DSA.
De ledige indgik i et tæt forløb med 1 ½ gang så hyppig kontakt til a-kassen, end det loven tilsiger. Mange af forløbene blev iværksat allerede efter to-tre måneders ledighed frem for efter de lovpligtige ni måneder. Jobplanerne var jobfokuserede og aktiviteterne nøje tilrettelagt sammen med den ledige og med udgangspunkt i dennes kompetencer, ønsker og behov.
Der, hvor det gav mening, fik ledige fagspecifikke kurser eller opkvalificering – og styrken i hele forløbet lå i kombinationen af uddannelse og jobtræning. De ledige fik en ny chance på arbejdsmarkedet, og flere fik efterfølgende fastansættelse på almindelige vilkår det samme sted, som de havde været i praktik.
At være i centrum i sit eget arbejdsliv
Samtlige ledige, der deltog i projektet, kommer fra det sundhedsfaglige område. Det var sygeplejersker, bioanalytikere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre og radiografer.
Årsagerne til, at mennesker bliver ledige, er mange og kan være af både fysisk og psykisk karakter. Det kan skyldes dårlig ryg eller stres. Det kan skyldes børnepasningsproblemer eller behov for opkvalificering efter længere tids fravær fra faget. Der er med andre ord tale om meget individuelle årsager, og ledighed rammer også faggrupper, der ellers har gode jobmuligheder.
Det, der imidlertid har kendetegnet de ledige i projektet, er, at de alle har været motiverede til at få et job og ønsket at blive en del af sundhedsarbejdsmarkedet igen. Der er ingen, der har foretrukket at stå udenfor. Desuden har de vist, at positiv og kompetent sparring har en afsmittende positiv virkning på deres motivation og adfærd – og det har om noget været med til at sikre dem deres nye job. Det giver derfor fortsat god mening at bevare aktiveringsmulighederne.