Jeg arbejder på et sygehus, og har netop fået konstateret sclerose. Jeg er sygemeldt i øjeblikket, men vil gerne genoptage arbejdet, men ikke på fuld tid lige nu. Hvilke muligheder har jeg?
Du har mulighed for at blive delvist raskmeldt – eventuelt til lettere eller andet arbejde. Du skal aftale dette med din læge, med din bopælskommune og med din arbejdsgiver.
Vær opmærksom på, at perioder med delvis sygemelding tæller med i forhold til varighedsbegrænsningen.
Da sclerose er en kronisk lidelse, har du mulighed for at søge kommunen om en § 56-aftale, som sikrer, at din arbejdsgiver får sygedagpengerefusion fra første sygedag.
Du kan også søge om sum ved kritisk sygdom i din pensionskasse PKA.