Mere end 52 uger

Opfølgningssamtalerne med din sagsbehandler fortsætter med intervallet bestemt ud fra den kategori, du er visiteret til.

Ved opfølgningssamtalerne kan du fx blive visiteret til en anden kategori og få et andet beskæftigelsestilbud. Det kan fx også blive afklaret, at du skal raskmeldes i fuldt eller delvist omfang.

Når dine sygedagpenge er forlænget, skal du være opmærksom på at få en opfølgningssamtale med sagsbehandleren i god tid før dagpengene udløber, således at I får afklaret, om du skal raskmeldes, om der er yderligere forlængelsesgrundlag eller om der skal arbejdes i retning af fx revalidering eller fleksjob.

Det er vigtigt, at din ressourceprofil løbende bliver ajourført med ændringer i dine forhold som fx status efter behandling eller status over forløb i virksomhedspraktik.