Kategori 3
Kategori 3: Det er sandsynligt med et længerevarende sygeforløb
For at kommunen kan visitere dig til denne kategori, skal kommunen vurdere, at du ikke kan forventes raskmeldt inden for de næste tre måneder og samtidig, at du ved visitationen ikke er i stand til at deltage i et beskæftigelsestilbud og/eller blive delvist raskmeldt.
Kommunen skal følge op på dit sygeforløb inden udgangen af 8. uge, og anden opfølgning skal ske senest tre måneder efter første sygedag. Herefter skal opfølgningen ske hver tredie måned.
Senest ved anden opfølgning skal kommunen udarbejde en skriftlig opfølgningsplan, som skal udleveres til dig. Planen skal indeholde et mål for opfølgningen, og den skal beskrive, hvordan målet nås.