Beskæftigelsestilbud
Under sygefraværet kan kommunen give dig beskæftigelsestilbud som fx vejledning og opkvalificering, deltagelse i kurser, projekter og virksomhedspraktik. Kommunen kan afholde udgifter til befordring, hjælpemidler og mentor.
Beskæftigelsestilbuddet gives efter en konkret vurdering af dine behov og skal afpasses din sygdom og behandling. Tilbuddet må ikke forhindre, at du bliver rask.
Hvis du mener, at et tilbud er uforeneligt med din sygdom, skal kommunen kontakte din læge. Det skal kommunen også, hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt tilbuddet er foreneligt med sygdommen.
Vær opmærksom på, at kommunen kan standse sygedagpengene, hvis du uden rimelig grund undlader at deltage i tilbuddet. Genoptagelse af sygedagpengene forudsætter, at du deltager i tilbuddet senest 4 uger efter, at du har fået besked om, at dagpengene standser.