1 - 2 uge
I arbejde
Er du er ansat efter en af Sundhedskartellets overenskomster eller er tjenestemandsansat, har du ret til løn under sygdom.
Ledig
Bliver du syg, mens du er ledig og er dagpengeberettiget medlem af DSA, skal du kontakte DSA for at få skema DP 200B tilsendt. Skemaet skal du udfylde og sende til kommunen senest en uge efter første fraværsdag.
Bliver du som nyuddannet syg i måneden efter, du har afsluttet uddannelsen, har du ret til sygedagpenge. Du skal derfor straks og senest en uge efter første sygedag søge kommunen om sygedagpenge. Bliver du syg senere end en måned efter uddannelsen uden at være kommet i arbejde, kan du kun få sygedagpenge, hvis du er optaget i DSA som nyuddannet og dermed har fået ret til arbejdsløshedsdagpenge en måned efter uddannelsens afslutning.
Selvstændig
Er du selvstændig, skal du anmelde dit sygefravær til kommunen på skema DP 200C. Du kan få sygedagpenge efter to ugers sygdom, og du skal opfylde et særligt beskæftigelseskrav for selvstændige.
For at få sygedagpenge allerede fra første eller tredje fraværsdag kan du tegne en sygedagpengeforsikring.
Du kan læse mere om sygedagpenge, herunder sygedagpengeforsikringen, til selvstændige erhvervsdrivende.