Stress som ledig
Vi vil hjælpe dig med at forebygge stress, hvis du er eller bliver ledig. Samtidig håber vi, at du med artiklen bedre forstår dem i dit netværk eller familie som rammes. For stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskabet.
Af Klaus Selin, jobkonsulent i DSA, sygeplejerske og stressvejleder
Hvad er stress
Vi tager udgangspunkt i følgende definition, når vi taler om stress:
”Stress er en tilstand, der opleves, når belastningerne og krav til en person er større end de personlige og sociale ressourcer, personer er i stand til at mobilisere” Richard Lazarus
Hvornår skal du søge professionel hjælp hos læge eller psykolog
Hvis du føler sig stresset, er det altid en god idé at drøfte dette med egen læge. De forskellige symptomer på stress kan være en reaktion på anden sygdom.
Stress i sig selv er ikke en sygdom. Men stress som tilstand er en alvorlig situation, og som i værste fald kan føre til meget alvor fysisk og psykisk sygdom. Det er vigtigt at kende almindelige stress symptomer og adfærd. Såfremt du ikke handler, stopper op og ændrer adfærd, vil situationen forværres. Her bliver stresssymptomerne alvorlige. Den alvorligt stressede har dårlig søvn, er glemsom, aggressiv, mindre social, øget forbrug af stimuli, eksem og måske forværring af sygdomme. Det vigtigste af alt er, at den stressede her sjældent har erkendelse af sin situation. Her er den stressramte afhængig af sit netværk og kollegaer, og det er nu afgørende at den stressramte kommer til egen læge.
Er du i tvivl, om du er ramt af stress, så se her for at få en indikation af, om du har stress-symptomer. Læg også mærke til, hvad spørgsmålene handler om. Så får du også et billede af, hvad der kan give dig stress:
FTFs stress test
Stressforeningens stresstest
Hvordan forebygger du stress som ledig
Du kan selv gøre noget for at forebygge stress. Du kan prøve at se på din situation som ledig på en mere hensigtsmæssig måde, som er mere stressforebyggende.
Anerkend situationen
Ledighed er et relativt nyt fænomen for vores professioner inden for sundhedsområdet. For at få det bedste ud af din situation, er det vigtigt, at du anerkender den. Gør du det, vil dine handlinger også tage udgangspunkt i, hvor du er. Det vil hjælpe dig med at komme i den rigtige retning. I modsætning til, hvis du bruger meget energi på at ærgre dig over din situation og på at tænke over, hvad der er gået galt, eller hvorfor det er, som det er. At anerkende situationen giver dig mulighed for at få det bedste ud af den og komme i den retning, du ønsker. Også selvom det kan tage tid.
Prioritér dine kampe
At være uden arbejde kan skabe frustrationer på alle fronter. Nogle kampe kan du ikke vinde, fordi du ingen indflydelse har, det er fx dagpengereglerne, eller at du har mistet dit job. Kæmper du mod alle og ikke mindst dig selv, bruger du ressourcerne på for meget. Derfor skal du vælge dine kampe med omhu og prioritere ud fra, hvad der er vigtigst for dig, og hvad du kan gøre noget ved.
Når du er ledig, er der mange ting, du skal forholde dig til og leve op til for at få dagpenge. Systemet kan opleves som mistroisk og omstændeligt, og føler du dig i forvejen presset, kan de krav, som stilles til dig som ledig, føles overvældende. Men der er desværre ingen vej uden om de aktiviteter, du som ledig skal udføre fx omkring din jobsøgning. Derfor skal du indfri kravene. Det er simpelthen et system, du ikke kan lave om alene, og derfor anbefaler vi dig, at du prioriterer dine kampe. Og dette er en kamp du ikke kan vinde, du kan højest miste dagpenge, hvis du kæmper imod ved at blive væk fra samtaler. Du må acceptere lovkravene, selvom de kan føles urimelige. Det kan anbefales at sige ”pyt”. ”Pyt” kan reducere stress, når vi taler om forhold, som du alligevel ikke kan ændre.
Få overblik over din økonomi
Skal du til at leve af dagpenge, ser din økonomiske situation anderledes ud end tidligere. Det kan skabe mange frustrationer og bekymringer, men der er ikke meget at gøre med hensyn til indtægten. Men du kan til gengæld søge at finde ud af præcis, hvad dine udgifter er, og hvor meget du får i dagpenge. Det giver dig en chance for at kunne skære i forbrug og tilpasse indtægter og udgifter en smule. Også selvom det synes umuligt, så har du trods alt overblikket over økonomien og kan følge den. Det kan give dig en ro, fordi du ikke hele tiden overraskes af, at indtægter og udgifter ikke hænger sammen.
Sørg for at have både arbejdstid og fritid
De fleste mennesker trives bedst med at have nogle strukturer i deres hverdag. Mister du dit job, så forsvinder en stor del af dem. Men du kan faktisk selv opbygge struktur. Du kan definere, hvornår du vil søge job. Hvis du gør det, så vil du kunne betragte det som en slags arbejde. På den måde levner du plads til andet, som også er vigtigt for dig. Dels praktiske ting, dels sociale aktiviteter som sport, besøge venner, være sammen med familien osv. Du giver dig selv fritid, fordi du har defineret, hvornår på dagen du vil arbejde for at finde job.
Planlæg din tid
Det er også en fordel at planlægge din arbejdsindsats mere detaljeret for at få et job. Det kan du gøre ved at beslutte, hvornår du finder jobannoncerne, hvornår du kontakter personer i dit netværk, og hvornår du sætter dig ned og skriver ansøgninger. Ligesom du kan beslutte, hvilke ansøgninger du skriver på hvilke dage. På den måde får du planlagt din arbejdstid. Du har meget at vinde ved at gøre det. Du kan nemlig finde tilfredsstillelse i at følge din plan og ikke kun fokusere på dit mål, som er at få et arbejde. Fordi du gør præcis det, du beslutter dig for at gøre, kan du opnå at blive tilfreds i processen – og ikke kun være tilfreds, hvis målet nås. Du får derved øget kontrol over en del af dit liv. Talrige undersøgelser viser at den manglende kontrol er noget, der stresser den ledige mest.
Ros dig selv for det, du gør
Stress kan øges ved, at du er hård mod dig selv. Hvis du søger et job og ikke får det, så skal du rose dig selv for, at du søgte jobbet. Du arbejder med dine værdier om at komme i job, men er selvfølgelig afhængig af andre faktorer. Det er jo ikke dig som bestemmer om sygehusene skal fyre og skære ned på antallet af medarbejdere. Men når du får sendt en ansøgning, skal du rose dig selv. Du kan ikke selv kontrollere, om du får jobbet, men du kan arbejde for det. Selv mindre ting er betydningsfulde, og dem skal du anerkende. Det kan være, du prøver en ny skabelon for dit CV, eller ringer til en gammel kollega og hører om jobmuligheder. Selvom det ikke direkte giver dig et job, så har du arbejdet for sagen.
Gør en ting ad gangen og hold pauser
Sammen med planlægning af din dag, så er det også godt at have fokus på en ting af gangen. Det kan være, at du vil læse en avis eller dit fagblad for at finde jobannoncer, eller bruge en time online på at finde ledige job. Du skal undlade at skrive ansøgninger samtidigt med, at du gør rent og stryger, alt på en gang. Sæt tid af til hver aktivitet, overhold det og tag så en god pause. Selvom det er vigtigt for dig at få job, er det ikke sundt at være konstant på arbejde for at finde jobbet. Planlægning og fokus giver dig tid til andet. Det er i pauserne, man kan mærke efter, hvordan det går. Og hvis du føler stress, er det nu, du skal prioritere dine opgaver: hvad der er vigtigt, hvad er godt for dig, og hvad har du egentlig lyst til?
Sport og fysisk aktivitet
Mængden af stress hormonerne adrenalin og Kortisol reduceres ved daglig let sport og motion. Motion er derfor et afgørende element i såvel forebyggelsen som behandlingen af stress. Det handler om at få pulsen bare lidt op.Det er det, der virker. En let løbe- eller cykeltur kan gøre det. Helst op til 30 minutter hver dag.
Motion øger ligeledes udskillelsen af dine endorfiner, styrker dit immunforsvar, giver hjernen og tankerne fornyet energi, og så er det jo ofte noget, man dyrker i samvær med andre.
Styrk dine kompetencer
Som arbejdsløs kan du styrke dine kompetencer på forskellig vis. Det handler om både faglige kompetencer, og om de redskaber der skal til, for at du kan komme i job igen. Det er for eksempel at blive bedre til at skrive ansøgninger og til at netværke, eller du kan deltage i forløb omkring personlig udvikling. Der er også tilbud om seks ugers selvvalgt uddannelse, virksomhedspraktik eller job med løntilskud, som også kan give dig nye kompetencer og erfaring. Hvad du lige præcis har brug for, kan du sparre med DSA om, når vi laver en jobplan. Du kan også med fordel bruge dit netværk både inden for dit fag og fra dit studium, men også andre, der måske kan give inspiration til, hvordan du udvikler dine kompetencer. Når du styrker dine kompetencer, er det igen dig, der har taget kontrollen over dit liv. Du netværker og har lettere ved at fastholde dit selvværd. Det hele er med til at reducere stress, og så øger du dine muligheder for job.
Se positivt på fremtiden og se fremad
De fleste af os oplever perioder i vores liv, hvor der ikke er balance mellem det vi vil nå, og det vi magter. Der er måske for mange opgaver i kalenderen eller for mange sociale begivenheder. Her er det ofte, at man begynder at presse sig selv og måske ikke synes, at man slår til eller gør tingene godt nok.
Så er det, at det er af stor betydning, at du styrker dine positive sider og netværk for at forebygge stress.
Anerkend alt det du gør. Skift gerne din ”to do” liste ud med en ”Juhu” liste. Sig nej, sig fra og sig pyt! Og træk på dem i dit netværk, der forstår at bringe glæde i dit liv, og som kan være med til at se lyset forude.
Spørg dig selv, hvad du har lyst til at gøre, og hvornår du egentlig sidst har grinet og haft det sjovt. Et godt grin er vigtigere i forebyggelsen af stress, end man lige tror.
Din familie eller venner forstår dig ikke
Det er stadig nyt, at der for tiden er ledighed inden for sundhedsfagene, og man kan blive mødt med fordomme om, hvorfor man er uden job. Det er heller ikke sikkert, at din familie og venner kan sætte sig i dit sted og forstå, hvordan det er at være arbejdsløs. Det vil derfor hjælpe dig meget, at du selv kan strukturere din dag. Finder du et godt udgangspunkt for en arbejdsrytme, er det også lettere for dig at forklare familien, hvordan du griber din dag an – og fx hvorfor du ikke hver dag sørger for et skinnende blankt og rent hjem og friskbagte boller. Det er et arbejde at få job. Derfor skal du bruge tid på det og tage det alvorligt. Når du får øjnene op for de ting – også mindre - du selv gør for at ændre på situationen, så har du også lidt mere at stå imod med, hvis familien ikke lige ser det. Får du planlagt dine aktiviteter, får du også tid til familien eller vennerne til fælles glæde.
Læs mere om stress og ledighed
http://www.ugebreveta4.dk/2007/25/Baggrundoganalyse/LedigeBukkerMestUnderForStress.aspx
http://www.center-for-stress.dk/terapi/brevkasse_svar.asp?ID=23
Få mere at vide om stress og mindfulness
Der findes bl.a. to små bøger skrevet i lettilgængeligt sprog af to anerkendte kompetencer inden for stress og mindfulness
Anna Kåver: At leve et liv, ikke vinde en krig
Jon Kabat-Zinn: Lad alt blive din læremester – 100 lektioner i mindfulness
Se også Job og Arbejdsliv nyhedsbrevene i april og juni