Efterlønsbevis
Læs om hvad du kan bruge efterlønsbeviset til.
Med dit efterlønsbevis i hånden kan du udskyde din efterløn til senere – også hvis du bliver syg, inden du skal på efterløn. Denne mulighed har du ikke uden dit bevis. Med beviset er du samtidig sikret, at din efterløn som minimum beregnes ud fra den indtægt, du havde i perioden før efterlønsbeviset blev udstedt. Satsen vil fremgå af dit bevis. Går du efterfølgende ned i timer eller indtægt, risikerer du derfor ikke en dårligere beregning af din efterløn.
Vær opmærksom på, at du skal opfylde alle betingelser for efterløn på det tidspunkt, du overgår til efterlønnen – dog er det ikke et krav, at du er rask på overgangstidspunktet.
Beviset er også nødvendigt for at kunne benytte de ekstra fordele, der ligger i efterlønsordningen:
- adgang til bonusefterløn
- lempelig modregning for pension og
- mulighed for optjening af skattefri præmie
Du skal ikke længere betale efterlønsbidrag, når du har fået dit bevis. Vi regulerer din opkrævning automatisk, så du kun betaler medlemsbidrag.
Hvornår kan jeg få mit efterlønsbevis
Dit efterlønsbevis kan tidligst udstedes lige efter, du når efterlønsalderen, som er 60 år. For at få dit bevis skal du opfylde de samme betingelser, som hvis du skulle på efterløn.
Du skal
- være fyldt 60 år, men ikke 65 år*
- have en tilstrækkelig lang medlemsperiode og betale efterlønsbidrag
- have arbejdet i mindst 1.924 timer, svarende til et års fuldtidsarbejde inden for de seneste tre år (som deltidsforsikret 1.258 timer)
- stå til rådighed for arbejdsmarkedet, det vil sige du skal kunne og ville arbejde i op til 37 timer pr. uge (som deltidsforsikret 30 timer pr. uge)
- have bopæl i Danmark, et andet EØS-land, Grønland eller Færøerne
- være rask ved overgangen til efterløn. Betingelsen gælder ikke, hvis du har fået dit efterlønsbevis
- ikke modtage social pension (førtidspension)
- være medlem af a-kassen i hele efterlønsperioden
- have opgjort værdien af alle dine pensioner
*Er du født i 1959 eller senere, afhænger din efterlønsalder af, hvornår du er født:
| 1. halvår 1959 |
2. halvår 1959 |
1. halvår 1960 |
2. halvår 1960 - 1962 |
1963 eller senere |
| 60 ½ år |
61 år |
61 ½ år |
62 år |
62 år* |
Pensionsalderen ligger fem år efter. Du har altså mulighed for at få efterløn i op til fem år.
*Din efterlønsalder afhænger af restlevetiden for de 60-årige i Danmark og kan både stige og falde. Hvis levetiden stiger, kan efterlønsalderen sættes op til 68 år i 2025. Stigningen sker med 10 års varsel og maksimalt med et år ad gangen. Pensionsalderen stiger tilsvarende, så der hele tiden er fem år, hvor du kan få efterløn.
Hvad skal jeg gøre for at få mit efterlønsbevis
DSA sender dig et orienteringsbrev ca. to måneder før, du fylder 60 år. Brevet fortæller, hvordan du skal forholde dig, hvis du ønsker at gå på efterløn, eller hvis du ønsker at få udstedt et efterlønsbevis. Hvis du vil have dit bevis, skal du ikke foretage dig noget på dette tidspunkt. Du kan læse mere her, hvis du i stedet vil søge om efterløn fra din 60-års dag.
Ugen efter du fylder 60 år, sender vi dig skemaer mv., som du skal udfylde for at få beviset. Hvis du opfylder betingelserne og vi får de udfyldte skemaer tilbage inden tre måneder, får du et efterlønsbevis, der gælder fra din 60-års dag. Du kan tidligst udfylde skemaerne på din 60 års dag, fordi du skal skrive under på, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet og ikke er syg på denne dato.
Overskrider du tre måneders fristen, kan beviset tidligst gælde fra den dag, vi modtager de udfyldte skemaer.
Det er en god ide at indsende skemaerne og få et efterlønsbevis, selv om du har besluttet dig for at gå på efterløn inden for en overskuelig fremtid. Det skyldes, at beviset sikrer dig ret til at få efterløn, selv om du bliver syg. Beviset sikrer dig også muligheden for bonusefterløn og skattefri præmie, hvis du ombestemmer dig og vil blive på arbejdsmarkedet alligevel.