DSA

DIN SIKKERHED ALTID

DSA er ikke alene Danmarks billigste a-kasse, vi er også en af de bedste. Det er vi, fordi vi kender vores medlemmer rigtig godt og har specifik viden om dine udfordringer. Vi ser os som din samarbejdspartner gennem hele arbejdslivet.

Hos os får du hjælp og rådgivning af mennesker, som udelukkende beskæftiger sig med dit fag og arbejdsmarked.

DSA

MELD DIG LEDIG

For at modtage dagpenge skal du være meldt ledig. Du kan få dagpenge fra DSA, uanset om du er nyuddannet, har arbejdet som lønmodtager eller drevet din egen virksomhed.

Du skal melde dig ledig på jobnet.dk eller hos dit lokale jobcenter. Herefter kan du søge dagpenge hos DSA.

DSA

DAGPENGE

Når du er ledig, står vi til rådighed som din sparringspartner.

Her kan du finde vejledning om betingelser for at få dagpenge. Du kan også læse om dine muligheder for at arbejde eller uddanne dig i din ledighedsperiode.

DSA

JOBFORMIDLING

Både medlemmer, der leder efter job og arbejdsgivere, der søger arbejdskraft kan hente hjælp i DSA. Vi har fokus på at få ledige hurtigt i job. Derfor prioriterer vi en aktiv jobformidling, hvor du kan få hjælp, hvis du har behov.

DSA

EFTERLØN

Ønsker du selv at tilrettelægge din seniortilværelse, så kan efterløn være noget for dig. Efterlønnen giver dig mulighed for at forlade arbejdsmarkedet eller nedtrappe din arbejdsindsats i op til fem år før din pensionsalder. Du kan også vælge at blive på arbejdsmarkedet og få en skattefri præmie ved din pensionsalder.

DSA

SELVSTÆNDIG ERHVERVSDRIVENDE

Selvstændige erhvervsdrivende kan være medlem af DSA ligesom lønmodtagere kan. Det gælder, hvad enten virksomheden er din hoved- eller bibeskæftigelse. Medlemskabet kræver kun, at du har en uddannelse inden for DSAs faglige område.

Er du selvstændig og medlem af en anden a-kasse, kan du overflyttes til DSA, hvis virksomheden er din hovedbeskæftigelse.

DSA

BARSEL

Skal du på barsel eller er du på barsel, gælder der særlige forhold for ledige, nyuddannede, studerende og andre uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er disse særlige regler, du kan læse om her.

Er du i arbejde, kan du læse, om de regler der gælder for dig på din faglige organisations hjemmeside.

DSA

SYGDOM

Er du sygemeldt eller risikerer du at blive det, så er der hjælp at hente her. Vi har samlet en række oplysninger alt efter, hvor langvarig din sygdom er. Og du kan finde hjælp og argumenter, så du er bedre rustet til din samtale med kommunen.


Som medlem får du

  • Unik jobmatch og vejledning
  • Hurtig og effektiv forsikringsservice
  • Mulighed for at spare op til efterløn

 

Mest for pengene

Hos DSA kan du kun være medlem, hvis du har en sundhedsfaglig professionsuddannelse. Til gengæld er det ikke vigtigt, om du er lønmodtager eller selvstændig. Vi optager og yder service til begge grupper - også ledere.