Skift status til nyuddannet

Som nyuddannet skal du huske at ændre din status fra studiemedlem til nyuddannet. Det kan du gøre, når du har bestået din sidste eksamen, men senest 14 dage derefter.

Skift status til nyuddannet her

Husk at skifte status til nyuddannet

Du skal skifte status til nyuddannet, uanset om du er ledig, har fået job, går på barsel eller læser videre. Sidste frist for at skifte status er 14 dage, efter du har bestået din sidste eksamen.

VIGTIGT: Glemmer du at skifte status inden for de 14 dage, mister du retten til dagpenge, og du kan først få ret til dagpenge igen, når du opfylder et indkomstkrav.

Kontakt os hurtigst muligt, hvis de 14 dage er overskredet (fra dagen, hvor du bestod din sidste eksamen).

Vær opmærksom på, at hvis du har haft 1 times arbejde eller mere efter du afsluttede din uddannelse, kan du have ret til en anden, måske højere, sats end dimittendsatsen. Læs mere her.

Det skal du være opmærksom på, hvis du:

Ikke har været studiemedlem

Har du ikke været medlem under dit studie, kan du melde dig ind, når du har bestået din sidste eksamen - dog senest 14 dage derefter.

Når du melder dig ind, skal du under ”Grund til optagelse” sætte kryds i feltet ”Nyuddannet”, så melder du dig ind og skifter status til nyuddannet samtidig.

Meld dig ind her

Har arbejdet før uddannelsen

Havde du arbejde, og var du medlem af a-kassen, inden du startede på din overbygningsuddannelse, har du muligvis optjent retten til dagpenge som lønmodtager. 

I nogle tilfælde er dagpengesatsen for en lønmodtager højere end dagpengesatsen for en dimittend, og så kan det betale sig at søge dagpenge som lønmodtager frem for nyuddannet.

I denne situation anbefaler vi, at du stadig skifter status til nyuddannet på Mit DSA, og så kan du vælge at søge dagpenge som lønmodtager.

Er du i tvivl, om du skal have dagpenge som nyuddannet eller lønmodtager, så kontakt os i forbindelse med din sidste eksamen og senest 14 dage efter, da det er sidste frist for at skifte status fra studerende til nyuddannet.

Læs mere her om de særlige regler for dig, der bliver uddannet som sundhedsplejerske.

Skal læse videre på en kandidatuddannelse

Selvom du går direkte fra en bachelor til en kandidatuddannelse, skal du huske at skifte status til nyuddannet.

Det vil sikre dig muligheden for at få dagpenge på baggrund af din afsluttede bacheloruddannelse, hvis du af den ene eller anden grund får brug for at søge om dagpenge uden at have gjort din kandidatuddannelse færdig.

Læs mere her: Skift status til nyuddannet, selvom du læser videre 

Afslutter din kandidatuddannelse

Du kan muligvis få ret til dagpenge som lønmodtager, hvis du forud for din videregående uddannelse var ledig eller lønmodtager og har beholdt dit medlemskab hos os eller en anden a-kasse under din uddannelse.

Selvom du overvejer at søge dagpenge som lønmodtager anbefaler vi dig, at du skifter status til nyuddannet senest 14 dage efter du afslutter din uddannelse. Læs mere her: Skal du skifte status, når du bliver kandidat?

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 33 15 10 66.

Se åbningstider

Meld dig ind i Danmarks billigste a-kasse

Er du bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, sygeplejerske, psykoterapeuter MPF eller radiograf? Vær med i Danmarks billigste a-kasse.

Meld dig ind

Brug vores interaktive dagpengeberegner for nyuddannede

Er du nyuddannet, og har du haft 1 times arbejde eller mere efter uddannelsen, så skal du tage et vigtigt valg om din dagpengeret. Vi har lavet en interaktiv beregner, der hjælper dig med at vurdere, om du skal søge dagpenge på baggrund af din uddannelse eller via den såkaldte sammenlægnignsregel.

Læs mere og brug beregneren